Om forfatterne
Konsulent Kirsten Andersen, ejer firmaet ”Mnemosyne Kurser & Forlag”
Selvstændig siden 1991. Jeg underviser, holder foredrag og webinarer blandt andet i “Planlæg bedre” – herunder også f.eks. virtuelle kurser med særlig fokus på det at arbejde hjemmefra. Dertil kommer kurser, foredrag og webinarer i Mindmap teknik, Bedre mødekultur, Notat- og referatteknik, Præsentation- og argumentation, Målrettet læsning, Forhandlingsteknik, Styrk hukommelsen og Byg bro over kommunikationskløften. Nogle af kurserne udbydes som åbne kurser gennem forskellige andre kursusudbydere. Har endvidere medvirket som ekspert ved udvikling af e-læringskurser til staten, senest med kurser “Perosnlig planlægning”, “Få succes som mødeleder” og “Få endnu mere succes som mødeleder”. Jeg har altid interesseret mig meget for hvordan man opnår en god balance mellem arbejde, familie og fritid. Med et spændende job, mand og to børn født i 1998 og 2001 – så er der rig mulighed for at tage ”egen medicin”.
Konsulent og illustrator Claus Bekker Jensen, ejer firmaet Visuel Vision.
Jeg underviser i “Grafisk facilitering” og “Mindmapping”. Som illustrator hjælper jeg virksomheder og organisationer med at omsætte ord, begreber og processer til letforståelige og inspirerende illustrationer. Jeg har bl.a illustreret denne og andre bøger.
Konsulent Mariann Bach Nielsen, ejer af firmaet 2vejs kommunikation siden 1999.
Inden da var jeg underviser i folkeskolen, siden konsulent i dansk landbrug og detailhandlen. Jeg underviser blandt andet i personlig planlægning og effektivitet, retorik – skriftlig og mundtlig kommunikation og effektiv mødeledelse.
Mit fokus er at omsætte teorier til enkle og brugbare teknikker – og at inspirere andre til at opnå en god balance i livet. Jeg arbejder selv målrettet på at bruge teknikkerne fra bogen her til at skabe plads til alle de gode ting: mand, børn, børnebørn, venner, ture på racercyklen – og ikke mindst jobbet som selvstændig.