Om bogen

Præsentationer der fænger – få dit budskab igennem, bind 1
Hvorfor kan nogle formidlere forklare komplekse problemstillinger, så tilhørerne tænker “Aha, nu forstår jeg det”, mens andre ikke trænger igennem? Svaret får du i bogen. Vi giver dig alle de bedste værktøjer, tips og tricks.

Bogen handler om, hvordan du:

  • afdækker målgruppens behov
  • får de kreative idéer, der gør dine indlæg interessante
  • bygger en argumentation op, så den bliver overbevisende
  • bygger en lejlighedstale op, så den skaber stemning
  • bygger et fagligt indlæg op, så det bliver forståeligt
  • udarbejder et talervenligt manuskript
  • gør nervøsitet til din forbundsfælle
  • fanger og fastholder dine tilhøreres interesse
  • opbygger troværdighed
  • etablerer en dialog
  • faciliterer, dvs. understøtter en gruppedynamisk proces
  • arbejder med din egen personlige power
  • bruger værktøjerne til eksamen.

Hvem er målgruppen?
Vi har skrevet denne bog for at give formidlere inspiration og konkrete værktøjer til at sikre, at præsentationen hver gang bliver god – og nogle gange kommer helt derop, hvor man bagefter tænker – “Sådan, alt lykkedes bare!”. Vi håber, at du får glæde af denne bog, uanset om du er studerende, lærer, konsulent, underviser, faglig medarbejder, forsker, leder, direktør eller folkevalgt.

Bogen “Præsentationer der fænger – få dit budskab igennem” af Kirsten Andersen, Mariann Bach Nielsen og Claus Bekker Jensen”, 152 sider, gennemillustreret, fire farver. Der er tale om 7. udgave fra august 2024.

En vigtig pointe i bogen er, at du skal tilrettelægge din præsentation efter opmærksomhedskurven. Hvis du ikke gør noget særligt, vil tilhørernes opmærksomhed næsten automatisk falde i løbet af din præsentation. For at forhindre dette lægger du highlights ind i løbet af præsentationen, så tilhørerne forbliver opmærksomme til sidste sekund.

 

Her kan du hente en pdf-fil med bogens indholdsfortegnelse.

Her kan du hente en pdf-fil af 1. kapitel Fasthold tilhørernes opmærksomhed.

Præsentationer der fænger, bind 1

Ny udgave August 2024

Kirsten Andersen, Mariann Bach Nielsen og Claus Bekker Jensen